Destinationsselskab

År:
2019 - 2021

Esbjerg, Fanø og Tønder Kommuner har i foråret 2019 indgået en hensigtserklæring om at indgå et fælles destinations-samarbejde på turismeområdet.

Esbjerg og Fanø Kommuner har igangsat projektet, mens Tønder Kommune for nærværende har stillet deres eventuelle deltagelse på standby.

Projektet har fokus på etablering af en samlet destination, der fremover skal varetage turismeudviklingen på tværs af kommunerne. Destinationen vil få det overordnede ansvar for turismefremmeindsatsen på tværs af kommunerne.

Det vil komme til at ske i et tæt samarbejde med aktørerne, for derved at sikre, at destinationen understøtter erhvervets ønsker og behov. Derudover vil destinationen bidrage til udvikling og synliggørelse af målrettede lokale initiativer, der kan være med til at udvikle det samlede område og dermed skabe synergi, netværk og innovation på tværs. I et tæt samarbejde med kommunerne skal der sikres sammenhæng og samarbejde vedr. kommunale plan- og udviklingsstrategier på turismeområdet.

Endelig vil projektet udarbejde en sammenhængende strategi og handlingsplan for den nye destination. Strategien vil bygge videre på lokale indsatser samt på de indsatser, der er gennemført tidligere eller igangsat blandt andet gennem Vestkystsamarbejdet, der tæller 10 kommuner langs vestkysten.

Forberedelsesudvalget

Til at gennemføre processen er nedsat et forberedelsesudvalg med repræsentanter fra kommunerne og erhvervsaktører.

Forberedelsesudvalget af Esbjerg og Fanø Kommuner. Når Tønder ønsker at deltage, udvides udvalget med fire repræsentanter fra Tønder, to fra byrådet og to fra erhvervet.

Formand: Borgmester Sofie Valbjørn, Fanø Kommune

Næstformand: Erhvervsrepræsentant Claus Pedersen, Esbjerg Kommune

Medlemmer:

  • Borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune
  • Byrådsmedlem Karen Sandrini, Esbjerg Kommune
  • Byrådsmedlem Christian Lorentzen, Fanø Kommune
  • Erhvervsrepræsentant David Dupont-Mouritzen, Esbjerg Kommune
  • Erhvervsrepræsentant Jørgen Seifarth, Fanø Kommune
  • Erhvervsrepræsentant Hanne Thyssen, Fanø Kommune

Projektets Process

På tværs af den samlede geografi vil projektet kortlægge konkrete aktiviteter for derved at danne overblik og få et udgangspunkt for arbejdet.

Gennem temamøder og møder med virksomhederne, interesseorganisationer og kommunerne vil vi i denne fase skabe et samlet overblik over hvad der er gang i og hvad der påtænkes i destinationen samt ikke mindst hvilke ønsker, behov og ideer der er til det kommende destinationsselskab og dets aktiviteter.

Se tids- og aktivitetsplan

Finansiering

Projektet er finansieret af Esbjerg, Fanø og Tønder Kommuner, Dansk Kyst- og Naturturisme, Business Region Esbjerg samt Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Følg med i processen

Herunder vil løbende ske opdateringer, når der sker nyt i processen. Så er du interesseret i destinationsdannelsen, så følg med herunder. Har du spørgsmål, bemærkninger eller andet, så kontakt Lars H. Olsen.

Kick-off Konference
Den 30. januar 2020 afholdtes opstartskonferencen for den kommende destination.
Du kan se det fulde program og invitation i vores nyhedsarkiv – klik her.

I forløbet op til konferencen modtog vi kommentarer med forventninger til dagen. Se en samling af disse her.

Du finder præsentationerne fra dagen her:

 

 

Kontakt

Erik Dam

Sekretariatsleder

T: +45 36 97 35 10

M: +45 53 34 23 59

Niels Bohrs Vej 6

6700 Esbjerg

Send mail

Lars H. Olsen

Projektkoordinator

T: +45 30 89 21 62

M: +45 30 89 21 62

Niels Bohrs Vej 6

6700 Esbjerg

Send mail