Business Region Esbjerg (BRE) er et tværkommunalt samarbejde, der skal sikre gode rammevilkår for vækst og udvikling i medlemskommunerne. Her finder du information om vores indsatsområder, projekter og organisation.
BRE skal skabe øget sammenhæng og samarbejde til understøttelse af vores vision om at skabe Danmarks 3. vækstcenter, udvikle en af Europas mest attraktive feriedestinationer og føre an i skabelsen af gode rammer for erhvervslivet.
Vores vision realiseres gennem stærke samarbejder og via projektbaserede indsatser.
Disse indsatser foregår under forskellige – men overlappende – kategoriseringer; vækst i virksomheder, uddannelse og turisme.
I tillæg hertil kommer vores kontinuerlige politiske arbejde.
Alt dette i sidste ende til gavn for områdets borgere, virksomheder og gæster.